30.000 boliger er mindre end oplyst

BBR-registrets seneste undersøgelse tyder på, at ca. 30.000 danske boliger står anført med et forkert antal kvadratmeter.

Årsagen er, at det er ejeren selv, der skal oplyse boligarealet til BBR-registret, og i de fleste tilfælde er det ejerne selv, der har fået ejendommen opmålt. Der kan derfor være en stor usikkerhed i, hvor præcis opmålingen er.

Hvis der er fejl i boligarealet, kan det medføre, at køber efterfølgende kan kræve et afslag i prisen. Derfor kan det være i sælgers interesse, at få foretaget en opmåling, inden huset sættes til salg. Omvendt kan også køber have interesse i at få ejendommen opmålt, inden man køber, da ikke alle fejlopmålinger vil udløse et afslag til køber.

Advokatgruppen repræsenterer for tiden en række købere, som har betalt for et større boligareal, end de rent faktisk har fået. En af sagerne skal for Højesteret til sommer.

Kontakt os gratis i dag, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med arealmangler.