Boligkøb

Sådan gør du dit boligkøb til en succes

Et boligkøb er for mange en af de største investeringer i deres liv. Det kræver ofte en omfattende finansieringsplan, som kan inkludere lån og økonomisk rådgivning.

Et boligkøb involverer mange forskellige faser – fra tidspunktet, hvor du finder drømmeboligen til tidspunktet, hvor du kan kalde dig for boligejer. Et boligkøb involverer derfor også mange spørgsmål. Hvad har jeg råd til? Hvilke omkostninger er der forbundet med et boligkøb? Hvad med skat ved køb af bolig? Tinglysning? Ejerskifteforsikring?

Vi hjælper med

boligadvokat laver

Historisk set har boligmarkedet været udsat for betydelige ændringer i boligpriser og efterspørgsel, og det er vigtigt at have en grundig vurdering af ens investering og finansieringsmuligheder.

Når du endelig har fundet drømmeboligen, er det vigtigt at have en solid finansieringsplan på plads og at være opmærksom på de potentielle risici og fordele ved købet. Som boligadvokater er der hele vejen gennem din købsproces. Vi gennemgår dokumenterne, giver dig en uvildig og professionel rådgivning og godkender handlen.

Det er vigtigt at have styr på kontraktforhold og andre juridiske aspekter af boligkøb – og selv med skemaer og tjeklister, kan det være vanskeligt at få overblik på egen hånd. Vores erfarne boligadvokater har siden 1987 været specialister i bolighandler. Vi er altid klar til at hjælpe og holde styr på det juridiske, så din boligdrøm kan blive indfriet på bedste vis.

Kontakt os på 70 10 13 30, eller udfyld kontaktformularen – så ringer vi til dig. Den første samtale er gratis!

Boligadvokat

Skal du bruge en advokat ved boligkøb?

At købe en bolig er en stor investering, og det kan være en kompleks proces med mange juridiske og finansielle aspekter at tage hensyn til. Derfor kan det være en fordel at benytte en boligadvokat, når du skal købe en ejerbolig. De har erfaring de juridiske aspekter af boligkøb, og kan hjælpe dig med:

Juridisk rådgivning: En boligadvokat kan hjælpe med at gennemgå og forklare kontraktlige aspekter ved boligkøbet, så du er sikker på at forstå alle betingelserne i kontrakten. Det er også vigtigt at have en advokat til at gennemgå købsaftalen, for at sikre at der ikke er nogen uforudsete forpligtelser.

Beskyttelse af dine interesser: En boligadvokat vil have dine interesser i tankerne og vil sørge for at du ikke bliver pålagt nogen urimelige vilkår i kontrakten. De kan også undersøge, om sælger har solgt boligen på forkerte vilkår, såsom skjulte mangler.

Erfaring og viden om boligmarkedet: En boligadvokat vil have erfaring med boligkøb og vil have viden om det nuværende boligmarked. De kan også rådgive førstegangskøbere om vigtige overvejelser ved køb af en bolig.

Kontrol af dokumenter: En boligadvokat vil kunne hjælpe med at gennemgå diverse dokumenter, såsom skødet og eventuelle ejerforeningsdokumenter, samt sørge for at for at skødet bliver tinglyst.

Generelt set kan en boligadvokat hjælpe med at minimere risikoen for problemer i forbindelse med boligkøbet og sikre, at alt forløber sig så gnidningsløst som muligt.

Sælgers mægler

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en ejendomsmægler aldrig må være repræsentant for både køber og sælger. Derfor må en ejendomsmægler ikke hjælpe køber med at håndtere skødet, tinglysningen og lignende. Hvis ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren af ejendommen, og varetager som det klare udgangspunkt sælgers interesser. Derfor anbefales det også at du som køber lader dig rådgive af en boligadvokat, så du også kan blive repræsenteret af en professionel.

Søg hjælp til økonomiske spørgsmål

Når du har truffet din beslutning om at blive boligejer, skal du kontakte din bank, som kan rådgive dig om dine lånemuligheder. Banken hjælper dig med at sætte den økonomiske ramme, og kan rådgive dig om dine muligheder. På den måde kan du afsøge boligmarkedet med realistiske forudsætninger.

Hvad er et skuffesalg?

Har du før hørt udtrykket ”skuffesalg”? Skuffesalg er et udtryk for, at en bolig ligger så at sige i ejendomsmæglerens ”skuffe”. Boligen bliver derfor ikke markedsført, hverken på internettet eller på anden vis. Sælger ønsker at sælge sin bolig, men ikke at offentliggøre boligen på det åbne marked. Det kan f.eks. være, hvis boligejeren ønsker en mere diskret salgsproces, eller at boligen ikke er helt klar til at blive præsenteret for det brede marked endnu.

I sådanne tilfælde vil boligen typisk kun blive præsenteret for en mindre gruppe af potentielle købere, ofte ved hjælp af en ejendomsmægler eller et netværk af kontakter, som kan have interesse i boligen. Da boligen ikke er offentligt annonceret, kan prisen være mere fleksibel, og der kan være mulighed for en mere personlig og forhandlingsbaseret salgsproces.

Det er vigtigt at bemærke, at et “skuffesalg” ikke er den mest almindelige måde at sælge bolig på, og det er også vigtigt at sikre sig, at du har de nødvendige godkendelser og kontrakter på plads, hvis du overvejer at købe eller sælge en bolig på denne måde.

Købsaftale

En købsaftale er en juridisk bindende kontrakt, der fastlægger betingelserne for købet af en ejendom, såsom et hus, en lejlighed, et sommerhus eller et fritidshus. Købsaftalen er en vigtig del af boligkøbsprocessen og skal udarbejdes, før ejendommen kan overdrages til dig som ny ejer. Som en del af købsaftalen indgår salgsopstillingen. Den indgår som en del af handelsvilkårene, og du kan som køber støtte ret på dens indhold.

Først og fremmest fremgår købers og sælgers navne, adressen på ejendommen, overtagelsesdatoen samt øvrige vilkår, som kan være særligt definerede mellem sælger og køber. Alle de nødvendige detaljer om ejendommen, såsom dens størrelse, pris, eventuelle mangler samt andre vilkår og betingelser indgår ligeledes i aftalen. Købsaftalen er en kontrakt mellem køber og sælger, og det er vigtigt at sikre dig, at alle vilkår er tydeligt defineret, før du underskriver.

Du har som køber mulighed for at fortryde handlen op til seks dage efter købsaftalen er underskrevet, mod at betale sælger 1% af købesummen. Sælger har derimod ikke mulighed for at fortryde handlen, efter den er underskrevet.

Få tjekket din købsaftale

Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en boligadvokat, når du skal indgå i en købsaftale. De kan hjælpe med at sikre, at alle betingelser er tydeligt defineret i købsaftalen, og at du som køber ikke overser skjulte vilkår eller risici forbundet med købet.

I Danmark er det en betingelse, at kun advokater må udarbejde og underskrive dokumenter i forbindelse med retssager, køb af fast ejendom, dødsbobehandling og en række andre retsområder. Dette kaldes et advokatforbehold.

Advokatforbeholdet giver en videre fortrydelsesret end den almindelige fortrydelsesret, som du har efter loven. Hvis et advokatforbehold indskrives i kontrakten, kan din advokat i dagene efter aftalens underskrivelse, gøre indsigelse mod aftalens indhold. Ved at indskrive et forbehold, undgår du at betale godtgørelse, hvis du fortryder bolighandlen.

Godkendelse af købsaftalen

Når en købsaftale er udfærdiget, og du evt. i samråd med en boligadvokat er tilfreds med aftalens indhold skal den godkendes af ejendomsmægleren. Her godkendes handlen med de aftalte rettelser og eventuelt forbehold. Eksempelvis forbehold for bankens godkendelse, eller advokatforbehold.

Har du fået hjælp af en boligadvokat, kan de under godkendelsesprocessen rådgive om diverse forsikringer, rapporter og andre af de juridiske forhold i forbindelse med boligkøb.

Overvejer du boligkøb i udlandet?

Hvis du overvejer at købe bolig i udlandet, kan det være fornuftigt at søge råd hos en boligadvokat. Vi er hos Husadvokaten en del af Advokatgruppen, som var et af de stiftende medlemmer af det internationale netværk Multilaw.

Multilaw er et internationalt netværk af advokatfirmaer, der samarbejder for at levere juridiske tjenester og løsninger af høj kvalitet til klienter i hele verden. Ved at søge rådgivning hos os, får du ikke bare adgang til vores nationale kompetencer, men også til vores internationale netværk af eksperter på tværs af landegrænser. Dermed garanterer vi dig den bedste og mest kompetente rådgivning.

Brug for rådgivning til dit boligkøb?

Ønsker du at få rådgivning til dit næste boligkøb? Vi er hos Husadvokaten en del af Advokatgruppen, og har mange års erfaring på boligområdet. Vi kan hjælpe dig med diverse dokumenter, aftaler og spørgsmål, så du trygt kan gennemføre dit næste boligkøb.

Kontakt os i dag på 70 10 13 30, for en gratis, indledende samtale, eller udfyld formularen på siden her – så kontakter vi dig.

Står du overfor et boligkøb er det vigtigt at drøfte handlens dokumenter med en boligadvokat, der har erfaring på området.

Kontakt os i dag – det er gratis.