Et testamente ved boligkøb sikrer din nærmeste

Et testamente ved boligkøb sikrer din nærmeste

Når der sker store forandringer i ens liv, bør man altid overveje, om man er sikret bedst muligt rent juridisk. Når man eksempelvis køber en bolig sammen med sin samlever eller ægtefælle, vil det altid være anbefalelsesværdigt at overveje, om man kan sikre sig selv og den anden. Det kan fx være i tilfælde af henholdsvis samlivsophævelse/skilsmisse samt dødsfald.

I tilfælde af samlivsophævelse, er det er en samejeoverenskomst, man kan overveje at udarbejde.

I tilfælde af dødsfald, altså hvor enten du eller din partner afgår ved døden, er det i stedet et testamente, som kan sikre den længstlevende af jer. Det kan få store konsekvenser for den efterladte samlever/ægtefælle, hvis man ikke har fået oprettet et testamente. Derfor anbefaler Husadvokaten altid, at par der køber bolig sammen skal overveje, om et testamente kunne være relevant.

Arvelovens kontra testamente

Hvis man ikke har oprettet et testamente, er det arveloven, som der regulerer, hvem der er arvinger i et dødsbo.

Ugifte samlevende

Som ugifte samlevende er det særligt vigtigt at overveje, om man skal have et testamente, idet en samlever ikke er en arving i henhold til arveloven.

Hvis I som ugifte samlevende har købt bolig sammen, og at den ene af jer efterfølgende dør, vil det være afdødes forældre, som skal arve alt efter den afdøde. Dvs. herunder også afdødes ½ af boligen. Hvis I havde børn sammen, eller hvis afdøde efterlod sig børn fra et tidligere forhold, vil det være afdødes børn som skulle arve alt efter afdøde, herunder ½ af boligen. Den længstlevende af jer skal derfor købe afdødes forældre/ børn ud af boligen eller sælge den, så afdødes arvinger kan få udbetalt deres arv.

En samlever bliver aldrig arving i arvelovens forstand – uanset hvor længe I har boet sammen. Derfor er det er meget vigtigt at overveje, om det ikke kunne være relevant med et testamente, så I kan sikre den længstlevende af jer bedre.

Med et testamente kan man bestemme, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter førstafdøde. ”Mest muligt” er hele arven efter førstafdøde, hvis ikke førstafdøde efterlod sig børn, mens det er 7/8 af arven efter førstafdøde, hvis førstafdøde også efterlod sig børn. Dermed vil førstafdødes børn altså gå fra at skulle arve ½ af boligen til 1/16. Det er alt andet lige nemmere for den længstlevende at betale til børnene. Et sådant testamente kaldes et ”udvidet samlevertestamente”. Det stiller jer rent arvemæssigt, som om I var gift. Betingelsen for at oprette et udvidet samlevertestamente er, at I har boet sammen i minimum 2 år på tidspunktet for førstafdødes død. Det samme gælder hvis I har, har haft eller venter et fælles barn.

Ægtefæller uden børn

Hvis man derimod er gift og ejer en bolig sammen, vil den længstlevende ægtefælle ifølge arveloven arve alt efter førstafdøde, hvis ikke I efterlader jer børn. Dvs. i dette tilfælde er det normalt ikke nødvendigt med et testamente i tilfælde af, at én af jer dør. Hvis man ikke efterlader sig børn, er det dog essentielt at få oprettet et testamente, så I har reguleret, hvad der skal ske med jeres arv, når I begge er væk! Uden at testamente vil hele arven tilfalde længstlevendes forældre eller søskende.

Ægtefæller med børn

Hvis I er gift, og I har børn, vil arven efter førstafdøde, herunder ½ af boligen, tilfalde længstlevende og børnene ligeligt, dvs. med halvdelen til hver. Dermed vil længstlevende beholde sin egen formue, herunder ½ af boligen, samt arve ½ af længstlevendes formue, dvs. ¼ af boligen. Længstlevende vil altså i alt stå med ¾ af boligens værdi. Børnene arver den anden ½ af arven efter førstafdøde, herunder ¼ af boligens værdi. Dermed vil længstlevende skulle betale børnene ¼ af boligens friværdi – og i yderste konsekvens blive nødt til at sælge boligen for at kunne udbetale børnenes arv. Mange ægtefæller har ikke råd til at erlægge ¼ af boligens friværdi til børnene i tilfælde af dødsfald. Derfor anbefaler Husadvokaten også, at alle ægtefæller med børn bør overveje et testamente, således at den længstlevende ægtefælle kan sikres bedst muligt.

Med et testamente kan man sikre, at den længstlevende arver mest muligt, hvilket er 7/8 af arven efter førstafdøde. Dermed vil den længstlevende ægtefælle stå med sin egen formue (8/16 af jeres samlede formue) samt arve 7/8 af arven efter førstafdøde. På den måde vil længstlevende altså ende med 15/16 af jeres samlede formue, mens børnene således skal dele 1/16.

Overvej at kombinere testamentet med livsforsikringer

Med et testamente er man som samlevende eller ægtefæller sikret godt. Det bør dog altid overvejes, om man i forbindelse med boligkøb også skal tegne en krydsende livsforsikring eller hver sin livsforsikring, hvori man begunstiger hinanden. Dette så længstlevende – udover 7/8 af arven efter førstafdøde – også modtager pensions- og forsikringssummer, som bl.a. kan bruges til at udrede børnenes arv på 1/8 af arven efter førstafdøde.

Udbetalinger fra pension og forsikring ved dødsfald går udenom dødsboet. Det er derfor ikke testamentet, der regulerer, hvem der skal modtage disse udbetalinger. Det er derimod i selve pensionsaftalen og forsikringspolicen det er anført, hvem der er begunstiget. Man kan enten vælge at begunstige sin samlever (eller andre) ved navns nævnelse ved at kontakte pensionsselskabet eller forsikringsselskabet. Hvis ikke man har begunstiget nogen, vil det tilfalde ”nærmeste pårørende”. Hvis man er gift, er ægtefællen nærmeste pårørende. Men hvis man ikke er gift, er det vigtigt at få fulgt op på, om samleveren automatisk er nærmeste pårørende. Som hovedregel kan anføres, at hvis pensions- eller forsikringsaftalen er lavet før 01.01.2008, skal man selv gå ind og begunstige sin samlever ved navns nævnelse. Samleveren bliver automatisk nærmeste pårørende efter 2 års samliv, hvis pensions- eller forsikringsaftalen er lavet efter 01.01.2008.

Husadvokaten anbefaler dog altid at få tjekket op på, hvem der står som begunstiget eller ”nærmeste pårørende” i en allerede oprettet pensions- eller forsikringsaftale. Vi anbefaler også eventuelt at få tegnet en livsforsikring, når I køber bolig sammen, så den længstlevende af jer af sikret bedst muligt.

Testamente fra husadvokaten

Hos Husadvokaten har vi advokater, som er specialister til netop at rådgive jer i forhold til testamente. I er derfor meget velkomne til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse om jeres behov for et testamente.

Prisen vil være kr. 3.875,00 inkl. moms for et testamente, hvis denne udarbejdes i forbindelse med bolighandlen. Hvis det ikke er i forbindelse med en handel, er prisen som udgangspunkt kr. 4.750,00 inkl. moms. Testamentet vil skulle underskrives ved en Notar i Retten. Her vil Notaren opkræve et gebyr på kr. 300,00, som ikke er inkluderes i ovennævnte salær.

Denne pris er inkl. et rådgivningsmøde enten pr. telefon eller som et fysisk møde på et af vores kontorer. Her drøfter vi indholdet af testamentet m.v., og hvor I efterfølgende vil få et udkast til jeres testamente på mail. Vi hjælper jer selvfølgelig helt i mål med underskrift af testamentet ved Notaren.

Om os

Vi tilbyder en drøftelse af, hvordan dig og dine nærmeste bedst sikrer hinanden, uden beregning. Vi vil både gennemgå muligheden for samejeoverenskomst og testamente. Vi kan også gennemgå muligheden for særeje, såfremt dette er relevant.

Husadvokaten.com er en del af Advokatgruppen, som består af 25 specialiserede advokater. Vi kan hjælpe dig med din sag indenfor de fleste retsområder. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for en gratis vurdering af din sag.

Hvis I ønsker et testamente – eller har spørgsmål til ovenstående – er I altid velkomne til at kontakte os for en drøftelse heraf.