Testamente ved boligkøb – sikring af dine nærmeste

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30. Den første, indledende samtale med din boligadvokat er altid gratis.

Testamente og boligkøb

Når der sker store forandringer i dit liv, bør du altid overveje, hvordan du bedst sikrer dig selv og din familie.

At købe bolig med din samlever eller ægtefælle er en stor beslutning, der bringer mange juridiske problemstillinger. Derfor anbefaler Husadvokaten også, at du sikrer dig selv og din partner bedst muligt. Står I senere med en skilsmisse eller et dødsfald, er det rarest for alle parter, at I på forhånd har taget stilling til, hvordan en sådan situation skal håndteres både praktisk, økonomisk og juridisk.

Konflikter ved samlivsophævelse kan undgås langt hen ad vejen ved udarbejdelse af en samejeoverenskomst. Bliver I skilt, er det ligeledes betryggende at have en ægtepagt, der tager stilling til, hvad der skal ske med huset.

I tilfælde af, at din partner eller du afgår ved døden, er det testamentet, der skal sikre den efterlevende ægtefælle. Det kan få store konsekvenser for den efterladte samlever/ægtefælle, hvis der ikke er oprettet testamente. Derfor anbefaler vi hos Husadvokaten, at alle par, der køber bolig sammen, skriver et testamente.

Arveloven kontra testamente

Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det arveloven, der regulerer, hvem der er dine arvinger, og hvor maget de arver.

Ugifte samlevende

Som ugifte samlevende er det særligt vigtigt at overveje, om der skal skrives et testamente. Arveloven sikrer kun ægtefællen og børnene (eller evt. fjernere slægtninge), hvorfor du som ugift samlever ikke umiddelbart arver efter din partner.

En samlever bliver aldrig arving i arvelovens forstand – uanset hvor længe I har boet sammen. Derfor er det meget vigtigt at overveje, om det ikke er relevant med et testamente, så I bedre sikrer den længstlevende af jer.

Har I som ugifte samlevende købt bolig sammen, hvorefter en af jer går bort, vil den længstlevende nu dele boligen med den afdøde partners arvinger – dette kan afhængigt af jeres familieforhold være enten børn, forældre eller fjernere slægtninge.

Et eksempel kunne være, at du ejer 1/2 af boligen, mens din partner ejede den anden 1/2. Ønsker du at beholde huset efter deres bortgang, må du betale din partners arvinger 1/2 af huset værdi, og derved “købe dem ud” af huset. Alternativt vil du være nødsaget til at sælge huset, så familien kan få udbetalt deres arv.

Hvor meget kan du testere til din partner?

Er du ugift og har du børn, kan du som udgangspunkt testere over 3/4 af din arv. Den sidste 1/4 er børnenes tvangsarv. Det er her uden betydning, om børnene er jeres fælles børn eller ej.

Det er dog bestemt, at man som ugifte samlevende har muligheden for at lave det der hedder et ‘udvidet samlevertestamente’. Betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente er opfyldt, hvis I enten:

  1. har, har haft eller venter et fælles barn og lever sammen på fælles bopæl ELLER
  2. har boet sammen i minimum 2 år på fælles bopæl.

Ved at skrive i testamentet, at I “begunstiger hinanden mest muligt”, kan I mht. fordeling af arv stilles efter arveloven, som var I gift. Hvis ikke førstafdøde efterlod sig børn, vil ”mest muligt” udgøre hele arven efter førstafdøde, mens det udgør 7/8 af arven efter førstafdøde, hvis førstafdøde efterlod sig børn.

I praksis får det den betydning, at tvangsarven på 1/4, nu skal fordeles lige mellem børnene og samleveren, med 1/8 til hver. Mht. til jeres fælles bolig arver børnene altså kun 1/16 af boligens samlede værdi, hvorfor det bliver herved bliver alt andet lige nemmere for den længstlevende at blive siddende i huset.

Vær også opmærksom på at I ved at oprette et udvidet samejetestemente ikke stilles som ægtefæller i alle arvelovens henseender.

Ægtefæller uden børn

Er I gift uden børn, bliver den længstlevende ægtefælle enearving og arver altså alt efter førsteafdøde. Har I hus sammen betyder det altså, at der i første omgang ikke opstår nogen problemer, da den længstlevende efter loven arver den afdødes halvdel.

Derimod er det dog essentielt at få oprettet et testamente, der tager stilling til, hvad der skal ske med jeres arv, når I begge er væk. Laver I ikke et testamente, og har længstlevende arvet hele førstafdødes formue, skal hele boet deles lige mellem jeres respektive arvinger.

Ægtefæller med børn

Hvis I er gift, og I har børn, vil arven efter førstafdøde – herunder ½ af boligen – fordeles ligeligt mellem den længstlevende og børnene. De børn der arver, er både jeres fælles børn og den afdøde ægtefælles børn fra tidligere forhold. Har den længstlevende ægtefælle børn fra tidligere, arver disse ikke efter førsteafdøde.

Længstlevende beholder sin egen formue – herunder ½ af boligen – og arver ½ af længstlevendes formue, dvs. ¼ af boligen. Når arven er fordelt, står den længstlevende ægtefælle altså med ¾ af boligens værdi.

Børnene arver den anden ½ af førstafdødes formue, herunder den sidste ¼ af boligens værdi. Dermed vil længstlevende skulle betale børnene ¼ af boligens friværdi, hvilket ofte får den konsekvens, at længstlevende må sælge boligen for at kunne udbetale børnenes arv.

For at sikre den længstlevende ægtefælles mulighed for at blive boende i jeres fælles bolig, anbefaler vi hos Husadvokaten, at i får oprettet testamente og heri sikrer hinanden bedst muligt. I testamentet kan I bestemme, at den længstlevende skal arve mest muligt. Længstlevende tildeles herved 7/8 af arven efter førstafdøde.

Ejer i en bolig sammen, betyder det, at børnene arver 1/8 af den afdøde ægtefælles 1/2 af boligen – altså 1/16 af hele huset. Du står dermed som længstlevende med de resterende 15/16 af huset, og har noget bedre forudsætninger for at blive sidende i huset.

Uskiftet bo

Når man er gift, kan man også vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter førsteafdøde først skiftes, når den længstlevende ægtefælle enten selv dør, gifter sig igen eller selv vælger at skifte. Det kan dog i mange tilfælde være uhensigtsmæssigt at vælge denne løsning, både af praktiske, juridiske og skattemæssige hensyn.

Hos Husadvokaten anbefaler vi i de fleste tilfælde, at der skrives testamente, men kontakt os endelig på 70 10 13 30 for at få en konkret vurdering af jeres bolig- og ægteskabssituation.

Kan man kombinere testamentet med livsforsikringer?

Ved at oprette testamente er det muligt både som samlevende og som ægtefæller at stille hinanden godt. I bør dog altid overveje, om I i forbindelse med boligkøb også vil tegne en krydsende livsforsikring, eller om I ønsker hver jeres livsforsikring, hvori I begunstiger hinanden.

Ved dødsfald går udbetalingerne fra din pension og forsikring udenom dødsboet. Det er derfor ikke testamentet, der regulerer, hvem der skal modtage disse udbetalinger. Det anføres derimod i selve pensionsaftalen og forsikringspolicen, hvem der er begunstiget.

Begunstiger i hinanden, vil længstlevende herved – udover arven efter førstafdøde – også modtage afdødes pensions- og forsikringssummer. Summerne kan eventuelt bruges til at udrede børnenes arv og yderligere sikre længstlevendes mulighed for at blive boende i jeres fælles bolig.

Har du ikke taget stilling til, hvem der er begunstiget, tilfalder summerne de ”nærmeste pårørende”. Er du gift, er din ægtefælle den nærmeste pårørende, men hvis I ikke er gift, er det vigtigt at få fulgt op på, om din samlever automatisk er din nærmeste pårørende.

Er pensions- eller forsikringsaftalen lavet før 01.01.2008, skal du som hovedregel selv gå ind og begunstige sin samlever ved navns nævnelse. Er pensions- eller forsikringsaftalen lavet efter 01.01.2008, bliver din samlever som udgangspunkt automatisk “nærmeste pårørende” efter 2 års samliv.

Husadvokaten anbefaler dog altid at få tjekket op på, hvem der står som begunstiget eller ”nærmeste pårørende” i en allerede oprettet pensions- eller forsikringsaftale. Vi anbefaler også, at I tegner en livsforsikring, når I køber bolig sammen for at sikre længstlevende bedst muligt.

Testamente fra husadvokaten

Hos husadvokaten er vores advokater sepcialiserede i netop at rådgive jer om testamente ved boligkøb. I er derfor meget velkomne til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse om jeres behov for et testamente.

Prisen vil være kr. 3.875,00 inkl. moms for et testamente, hvis denne udarbejdes i forbindelse med bolighandlen. Hvis det ikke er tilfældet, er prisen som udgangspunkt kr. 4.750,00 inkl. moms.

Denne pris er inkl. et rådgivningsmøde enten pr. telefon eller som et fysisk møde på et af vores kontorer. Her drøfter vi indholdet af testamentet m.v., og I får efterfølgende et udkast til jeres testamente på mail. Vi hjælper jer selvfølgelig helt i mål med testamentet, så i med ro i maven kan få det underskrevet hos notaren i Retten. Notaren opkræver et gebyr på kr. 300,00, som ikke er inkluderet i ovennævnte salær.

Rådgivning af specialiserede advokater

Husadvokaten tilbyder en indledende samtale om, hvordan du og dine nærmeste bedst sikrer hinanden – uden beregning. Vi vil både gennemgå muligheden for samejeoverenskomst og testamente, samt besvare andre ejendoms- eller arveretlige spørgsmål i kunne have. Vi ser også gerne på muligheden for særeje, såfremt dette er relevant.

Husadvokaten.com er en del af Advokatgruppen, der består af et fast team af specialiserede boligadvokater. Vi har kontorer i Horsens, Århus og Fredericia, men tilbyder rådgivning i hele landet.

Kontakt os i dag på 70 10 13 30 eller udfyld vores kontaktformular for en gratis indledende samtale om jeres boligkøb og testamente.