Overvej altid særeje, inden du bliver gift

Skal du giftes, og ejer du en bolig i forvejen, kan du overveje, om din bolig i forbindelse med indgåelse af ægteskabet skal gøres til særeje. Det får betydning ved skilsmisse, så du ikke skal dele det med din ægtefælle, ligesom det kan få betydning ved dødsfald.

Særeje ved boligkøb

Herudover kan det ved et boligkøb sammen med din samlever – og kommende ægtefælle – også give god mening at oprette et særeje. Det skal gøres når I indgår ægteskab, hvis den ene af jer har indskudt et større beløb ved boligkøbet end den anden. Dermed får den ægtefælle som betaler størstedelen af udbetalingen ved købet, også et tilsvarende beløb ud af boligen i tilfælde af skilsmisse. Resten af friværdien deles ligeligt.

Alt dette kan Husadvokaten hjælpe dig med. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dit behov for en eventuel ægtepagt!

Udgangspunktet ved ægteskab

Når man indgår ægteskab, vil man helt automatisk få delingsformue, medmindre man aktivt bestemmer andet i en tinglyst ægtepagt.

Dette betyder, at man som ægtefæller skal dele alt, hvad man hver især ejer, med hinanden i tilfælde af skilsmisse. Man skal ved dødsfald også vil betragte jeres respektive formuer som én samlet pulje. Heraf indgår 50 % af formuen i dødsboet efter den afdøde. Afdødes halvdel af formuen skal herefter fordeles i henhold til enten et oprettet testamente, alternativt efter arvelovens almindelige regler.

Hvis man ikke ønsker ovenstående fordeling, er der derfor nødvendigt at oprette en ægtepagt. Hermed får man klarlagt, hvad der skal være særeje i ægteskabet.

Hvornår kan et særeje være relevant ift. bolig?

Ved ægteskabets indgåelse kan det være relevant, at den ene ægtefælle får et særeje på en bolig, som denne indbringer i ægteskabet. Hvis boligen ikke skal deles med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, er det altså nødvendigt, at man får oprettet et særeje. Dermed bliver boligen den ene ægtefælles særeje. Hvis ikke man opretter et, vil boligens friværdi skulle deles ligeligt mellem ægtefællerne ved skilsmisse, selvom kun den ene står som ejer.

Indskud ved fælles boligkøb

Et andet hyppigt forekommende tilfælde er, at en af jer indskyder mere end den anden i forbindelse med et fælles boligkøb. Hvis I køber en bolig sammen, og hvor ejerskabet er 50/50, er det altså nødvendigt at sikre ægtefællen, der indskyder størstedelen af udbetalingen, ved oprettelse af en ægtepagt.

Eksempel

Hvis en ægtefælle indskyder 500.000,00 kr. mere end den anden ægtefælle ved et boligkøb, vil man – hvis man ikke har særeje – skulle dele friværdien i huset ved skilsmisse ligeligt mellem sig. Hvis man derimod har oprettet et særeje for de 500.000,00, vil den indskydende ægtefælle kunne beholde disse 500.000,00 kr. Begge ægtefællers øvrige formue deles fuldstændigt ligeligt ved skilsmissen. Dermed er det nødvendigt at oprette en ægtepagt, hvis der ved en skilsmisse skal tages højde for den ene ægtefælles mer-indskud ved boligkøbet.

Former for særeje

Ifølge lovgivningen kan der laves 3 former:

  Skilsmissesæreje

  Fuldstændigt særeje

  Kombinationssæreje

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at man ved skilsmisse ikke skal dele sit særeje med den anden ægtefælle, dvs. særejet holdes udenfor bodelingen ved skilsmissen. Derimod vil der ikke være noget særeje ved dødsfald, og særejet vil derfor indgå i delingsformuen i tilfælde af dødsfald. Denne løsning vil vi meget sjældent anbefale, idet det formentlig aldrig vil være den bedste løsning. Den længstlevende ægtefælles særeje ønskes nemlig oftest holdt udenfor førstafdødes dødsbo. Dette er alene muligt ved kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, som beskrives nedenfor. Et rent skilsmissesæreje er derfor sjældent løsningen!

Fuldstændigt særeje

Et fuldstændigt særeje betyder, at en ægtefælles særeje ikke ville skulle deles med den anden ægtefælle – ved hverken skilsmisse eller død. Dvs. afdøde ægtefælles eje indgår i dødsboet efter afdøde og fordeles i henhold til testamente eller arveloven. Dette har dog den konsekvens, at det ikke vil være muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo. Sidstnævnte er vigtigt at overveje, før man laver en ægtepagt med et fuldstændigt særeje, da det kan blive et problem for den længstlevende ægtefælle. Hvis længstlevende ægtefælle tillige har et fuldstændigt særeje, vil dette betyde, at længstlevendes særeje kan holdes fuldstændig udenfor førstafdødes dødsbo, hvilket oftest vil være en rigtig god løsning for den længstlevende.

Kombinationssæreje

Den sidste form for særeje er et kombinationssæreje. Som betegnelsen afslører, er denne særejeform en kombination af et fuldstændigt særeje og et skilsmissesæreje. Særejet vil altid være særeje ved skilsmisse – men vil alene være fuldstændigt særeje for den ægtefælle, som bliver længstlevende. Et kombinationssæreje kombinerer således fordele ved henholdsvis et skilsmissesæreje og et fuldstændigt særeje. Førstafdødes særeje vil ved dødsfaldet indgå i delingsformuen. Dermed har den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo. Samtidig forbliver længstlevendes særeje dennes fuldstændige særeje, og dermed undgår den længstlevende ægtefælle, at dennes eje skal indgå i dødsboet efter førstafdøde.

Ægtepagt hos Husadvokaten

Hos Husadvokaten har vi advokater, som er specialister til netop at rådgive jer i forhold til ægtepagt m.v., og I er derfor meget velkomne til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse om jeres behov for en ægtepagt.

Hvad koster en ægtepagt?

Prisen vil være kr. 3.500,00 inkl. moms for en ægtepagt, hvis denne udarbejdes i forbindelse med bolighandlen. Ægtepagten skal tinglyses, før den er gyldig, og ved tinglysning vil der skulle betales en tinglysningsafgift på kr. 1.750,00, som ikke er indeholdt i den ovennævnte pris.
Du kan se vores priser her.

Denne pris er inkl. et rådgivningsmøde enten pr. telefon eller som et fysisk møde på et af vores kontorer, hvor vi drøfter indholdet af ægtepagten. I vil herefter modtage et udkast til ægtepagten, og når I kan godkende ægtepagten, vil vi også stå for tinglysningen. Dvs. vores rådgivning slutter først, når ægtepagten er endeligt tinglyst.

På rådgivningsmødet tilbyder vi også en gratis uforpligtende drøftelse af, om I kunne have brug for yderligere sikring af hinanden, herunder testamente eller måske en fremtidsfuldmagt. Med andre ord; I vil efter et sådant rådgivningsmøde være klædt på i forhold til de juridiske muligheder og løsninger, som kunne være aktuelle for jer!

Hvis I ønsker en ægtepagt – eller har spørgsmål til ovenstående – er I altid velkomne til at kontakte os for en drøftelse heraf.

Om husadvokaten.com

Vi er en del af Advokatgruppen, som består af mere end 50 specialister. Vi blev stiftet i 1987, og har således stor erfaring med hushandler, og alt der hører til. Du må meget gerne kontakte os for en gratis vurdering af din sag.